Der gik lang tid før jeg endelig fik taget mig sammen til at få bestilt en flybillet, for jeg var faktisk lidt nervøs. Kunne jeg nu klare den lange tur ?

For at beskytte cyklen under flyturen fik jeg Henrik Djernis til at hjælpe mig med at pakke cyklen ned i en papkasse. Begge hjul blev afmonteret, styret blev pillet af, og ligeledes saddel og pedaler. Alle dele blev hæftet på indersiden med kraftig tape samt bobletape omkring gear m.m. Det var vigtigt at cyklen kom frem i hel stand, i modsat fald ville min tur gå i vasken.

Jeg ankom til Nice lufthavn kl. 14:30. Mine største bekymringer var nu om cyklen var i hel stand og om hvordan kom jeg af med den store papkasse.
I ankomsthallen spotter jeg en anden motionist som sidder med en papkasse som min. Jeg snakker med ham og det viser sig, at han er på vej til Belgien, for at cykle rundt i Ardennerne. Lidt efter kommer hans far og vi får en lille sludder om mit papkasseproblem. Det er ikke noget problem siger han. Gå ud og saml din cykel, så skal jeg nok sørge for at den tomme papkasse forsvinder. Han var forøvrigt englænder og boede fast med familien i Sydfrankrig.

Da jeg vidste at der de næste 100 km kun var få overnatningsmuligheder, valgte jeg at stoppe i en by lidt efter Grasse ved navn Saint-Vallier de Thiey. Det var en strækning på 41 km med i alt 849 hdm. Så det var passende.

Næste dag begyndte "ferien" så rigtigt. Fra kystområdet cyklede jeg over det ene bjergpas efter det andet og kom efterhånden op på det lidt mere flade Provence. Det blev en meget varm dag. 6 flasker med vand blev brugt som brændstof ud over det jeg drak da jeg holdt spisepause. Det var også den dag jeg passerede en kat. 4 stigning brugt under Tour de France og hvor jeg husker der i TV blev nævnt at rytterne inden målet i Gap skulle over en mindre stigning og at denne stigning kunne bruges som et afsæt til en evt. sejr.

Jeg kan sige, at en mindre kat. 4 stigning måske kan bruges af nogen som afsæt til en sejr, men ikke for mit vedkommende. I 30° varme og med oppakning havde jeg besvær nok med "en mindre stigning".

Jeg havde også valgt Gap som min målby og efter nogen søgning fandt jeg turens mest lusede hotel. Jeg var ligeglad, for jeg var træt og den kolde øl udenfor hotellet var såmænd god nok. Om aftenen gik jeg ud og fandt en hyggelig restaurant hvor jeg fik lidt indenbords.

Dagens etape blev på 195 km. og 1979 hdm.

Om aftenen eller måske snarere om natten blev jeg holdt vågen af et afrikansk orkester som spillede på pladsen udenfor. Det lød så højt, at man skulle tro de stod for enden af min seng !

Næste dag gik det videre nordpå ad Route Napoleon. Hele dagen med bjerge til alle sider og små søer til højre og venstre. En ret stor vej med en del trafik, men alle bilister på de kanter er meget hensynsfulde. Kører langt udenom en og venter med at overhale til der er plads. Her kunne de danske bilister lære meget.

Efter lidt fejlkørsel hvor jeg nær var endt i Grenoble fandt jeg endelig den vej som var den rigtige for mig og hen under spisetid fandt jeg et pænt hotel lidt nord for Chambery.

Dagens etape blev på 191 km med 2010 hdm.

Næste dag var porten til Jura bjergene. Landskabet minder meget om Ardennerne. Det går op og ned hele dagen. Gennem små kønne byer og igen med meget hensynsfulde bilister. Det blev en meget hård dag. Den hårdeste indtil nu på turen. Jeg følte hele tiden at bremsen kørte på og jeg havde svært ved at holde en ordentlig fart.

Dagens overnatning fandt sted i et gadekryds ved navn Arcon lidt nord for Pontalier. Det var et lille hotel som blev benyttet af lastvognschauffører. Dem blev jeg også bænket sammen med til aftensmaden. De sagde ikke et ord til nogen. Spiste alle meget, røg cigaretter og drak kaffe efter maden alt imens aftenens nyheder på TV blev slugt. Bagefter kørte de ud i natten igen med deres store vogne.

Dagens etape blev på 202 km med 2572 hdm.

Næste dag gik langs floder og igen gennem små kønne byer. Det var noget mindre veje jeg kørte på og dermed også med risiko for at dreje til højre i stedet for til venstre. Så mange gange måtte jeg stoppe for at finde ind på den rigtige vej. Det var også den dag hvor jeg måtte af og trække på en 250 m strækning hvor stigningen var på 20 %. Risikoen for at blive sat når man kører alene er jo ringe og når der ikke er nogen i nærheden som kan håne en valgte jeg at gå op af stigningen.

Dagens overnatning fandt sted lige udenfor Mulhouse på et fint hotel. Det er sådan, at når man er på cykelferie tager man det første og bedste hotel når trætheden begynder at melde sig. Man gider ikke ligge og køre rundt for at finde et mere ydmygt hotel.

Dagens etape blev på 216 km. med 1638 hdm.

Jeg vidste at næste dag ville være flad som en pandekage så den så jeg hen til. Etapen gik øst for Alsace på Rhinsletten og var egentlig ret kedelig, men afslappet. Under et lille stop hvor der blev brændt en pibe tobak af kom der en tysk cykelturist forbi som i farten råbte "Alles ok?" Jeg kunne kun råbe tilbage "Ja danke!" Jo, man kommer hinanden ved når man færdes på 2 hjul.

Det blev den første dag hvor jeg måtte ind flere steder for at finde et ledigt værelse. Jeg var nu nået til Sydtyskland hvor jeg har det lidt bedre med sproget og bedre kunne spørge mig for. Det resulterede i, at jeg blev vist hen til et hotel i Impflingen. Da jeg kom ind på hotellet og spurgte efter et værelse, svarede en sød hoteldame: Ich habe ein eintzelzimmer mit duche, ich habe abendessen und ich habe früstück, was wünchen Sie mehr ? Jeg svarede "en kold pils", som jeg herefter fik serveret på terrassen. Tændte min pibe og nød den kolde øl.
Se dét var service, men jeg var jo også kommet til Tyskland.

Dagens etape blev på 221 km. med 286 hdm. ( guf ! )

Dagen efter kunne jeg efter et flot morgenbord begynde turen op gennem Tyskland.

Da jeg nærmede mig Mainz og ikke rigtigt kunne finde en vej uden om byen stoppede jeg ved en tankstation, for at man der på mit kort kunne udpege nøjagtig hvor jeg var. Rigtigt nok, jeg var lige syd for byen. Fint tænker jeg, så prøver jeg at køre igennem byen. Det var søndag og kun lidt trafik. Jeg kommer gennem lidt industri, villakvaterer og til sidst ind i centrum. Hele tiden tænker jeg, at når jeg har kørt noget til venstre så skal jeg næste gang lidt til højre for hele tiden at køre mod nord. Det kan da ikke gå galt ! Da jeg glad kommer ud på den anden side stopper jeg ved den første tankstation og beder en dame om at pege på kortet hvor jeg nu var nået til. Åh Gud, tænker jeg, hun peger på et sted lige syd for Mainz ! Jeg skal lige her indskyde, at det var overskyet og jeg havde ikke et kompas med så jeg havde svært ved at orientere mig. Så gik jeg i sort. Bad damen om at ringe efter en taxa for jeg havde ikke lyst til at krydse byen en gang til. Jeg havde totalt mistet stedfornemmelsen. Det havde taxamanden ikke og jeg bad ham køre mig udenfor byen. "Nord for byen", sagde jeg et par gange, for at være helt sikker. Det blev en tur på ca. 30 km og jeg føler ikke at jeg her snød med min cykelferie, de mange gange hvor jeg på turen kørte forkert taget i betragtning.

Kort efter at taxaen havde sat mig af og jeg var fundet ind på min rute, begyndte det at styrtregne. Det varede resten af dagen. Måske var det Guds straf fordi jeg havde taget en taxa på en cykelferie !

Det blev en våd dag og jeg fandt ud af, at nogle plastposer til at komme tøjet i havde været en god ide, men det havde jeg ikke med. Våd og frysende fandt jeg et hotel i en by ved navn Köningssein. Der var ikke varme på værelset, for det var jo sommer, fik jeg fortalt. Jeg lånte nogle elradiatorer og hele aftenen og natten gik med at tørre tøj. Jeg kunne ikke spise på hotellet så jeg gik ud i byen for at finde et sted at spise. Her sad jeg så og småfrøs i mit fugtige tøj.

Dagens etape blev på 163 km heri ikke regnet taxaturen. Hdm 1352.

Næste dag kunne jeg drage videre igennem Tyskland, lettere fugtig i tøjet og med 17° varme. Det eneste opløftende den dag var nogle flotte landskaber og pæne små byer. Meget af dagen blev gennemført på cykelstier og lidt bredere cykelveje som der findes et hav af i Tyskland.
Dagen sluttede i en by ved navn Frankenberg. Køn by med mange flotte bindingsværkshuse og toppede brosten. Om aftenen blev der igen tørret tøj på værelset.

Dagens etape blev på 186 km. Hdm 1949.

Næste dag var det gudskelov igen pænt vej så turen gik videre op gennem Tyskland og igen gennem små kønne byer. Det var nu blevet lidt mere flat så der blev tid til at hvile de trætte ben uden de mange bakker.
Overnatning fandt jeg i et vejsving udenfor Bykeburg på et pænt hotel.

Dagens etape blev på 231 km. Hdm. 429.

Næste dag gik gennem Schleswig/Holstein så det var lige før man følte, at nu var man hjemme. Det er et område man ikke ser så meget, da man ofte bruger motorvejen når man skal sydpå. Senere på dagen kommer jeg igennem Flensburg og den danske grænse er nu nær. Det var en dejlig fornemmelse næsten at være hjemme. Danske flag og vejskilte. Jeg havde valgt at tage færgen over ved Fynshav for at køre over Fyn hjem. Så er der lige det med geografien ! Fynshav hedder færgehavnen på Als og det er altså ikke Fyn du er på. Så den lille brøler gav 2 timers ventetid på vel nok den mest triste havneplads i Danmark. Det gjorde at jeg først var over ved lygtetid og for første gang måtte have lys på cyklen Da jeg nåede til Kværndrup overnattede jeg på byens kro hvor der var gang i den på krostuen. Efter en stille øl gik jeg i seng for at kunne komme tidligt op næste morgen hvor overnatningsbyen hed Kalundborg.

Dagens etape blev på 238 km. Hdm. 1093.

Næste dag kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme til Nyborg og med toget under Storebælt .

Sidste etape blev på 77 km med 302 hdm. Det lyder ikke af så meget, MEN, jeg var nu efterhånden meget træt og farten til Kalundborg var ikke meget over 20-25 km/t.

Kl. 11.30 satte jeg nøglen i døren i Ternevænget. Jeg var meget glad og meget træt !

Efter turen flyver det med tanker gennem hovedet. Bl.a. er det væsentligt nemmere at finde rundt i Europa på motorvejen end på de små veje. Det er noget nemmere at få et hotelværelse når man står i cykeltøj og med sveden ned i øjnene. Bilisterne i Frankrig og Tyskland er en del mere venlige overfor cyklister end de er i Danmark. Ikke en eneste gang har jeg været ude for svinsk bilistkørsel som vi desværre ofte ser herhjemme.

De samlede udgifter løb op på ca. kr. 8000,00 incl. Flybillet til Nice. Jeg kørte ialt 2154,4 km. Samlede højdemeter blev på 15.681. 95 timer blev brugt i sadlen. Turen tog 12 dage.

Om det er noget jeg kunne finde på igen ? Måske !