Turen startede fredag den 9. Maj 2008 fra Greve lidt udenfor København. Herfra skulle den meget lange bustur begynde. Efter læsning af cykler fandt jeg en plads i bussen ved siden af en frisk fyr ved navn Gunnar, som siden, viste det sig også skulle blive min værelseskammerat, så det var jo meget heldigt. Turen sydover gik via Rødby – Puttgarden, ned gennem Tyskland, Østrig over Brennerpasset med slutmål i en badeby ved Middelhavet. Med diverse pauser, bilkøer m.m. tog turen ca. 27 timer. Lang tid med stive ben og lidt søvn indimellem, men alligevel til, at holde ud, vi skulle jo til Italien og cykle !. De første2 overnatninger var på samme hotel, så vi slap for, atskulle ind og ud af kufferten de dage.Vi ankom om lørdagen ved 14 tiden, så der blev tid til, at få rørt benene med en cykeltur på 70 km. Dagen efter holdt vi os til områdetrundt om Lucca, en køn gammel by som er et besøg værd, hvis man skulle komme på de kanter.

2. etape gik fra badebyen Lido de Camiore til Empoli, hvor vi på vejen kommer over det berømte testbjerg,Monte Serra, som bruges af mange cykelryttere som formtest. Jeg skulle bare op uden nogen egentlig test og for mit vedkommende var tiden uden betydning. Den maximale stigningsprocent ligger på 11 % og hastigheden på ca. 9-10 km. I timen, så jo da en test var det da.

Så gik det ellers videre gennem Toscanas kønne landskaber på hold 2, hvor jeg følte mig godt hjemme aldersmæssigt. Den ældste på holdet var 66 år gammel, hvilket man ikke kunne mærke på ham. Selv har jeg lige rundet 63, så vi var de 2 ældste på hold 2.

Fælles for alle dage var forøvrigt, at vi holdt frokost midt på dagen. Gerne ved en lille bar hvor vi kunne få lidt let at spise eller også købte vi brød, skinke og vand i et lokalt supermarked. Det var som regel billigere, hyggeligere og så gik det også lidt hurtigere, så der var tid til at slappe af inden vi skulle videre på cyklen.

3. etape gik fra Empoli til Arezzo og jeg må nu nok sige, at nu begyndte det at gå op og ned hele tiden. Flere stigninger på op til 13 %. Når så mange og lange stigninger kommer som perler på en snor, så er der altså ikke noget der hedder bakkespurt. Den enkelte holder den fart man nu synes er passende for ens alder og træningstilstand. Kan man holde nogle af de lidt yngre bag sig gør det naturligvis ikke noget. Det styrker selvtilliden.

4. etape gik fra Arezzo til Passigno sul Trasimeno. Allerede 1 km efter starten kommer den første stigning på 5 km og 10 km senere en ny stigning på ca. 8,5 km så der går ikke mange km før man koger lidt under hjelmen. Når det går så meget op af bakke går det naturligvis også ned igen. Gudskelov da.

Kort før hotellet er der lige en ny bakke på 5 km som skal klares. På toppen holder vi en pause for at få lidt af drikke, samtidig med at vi ser ud over Trasimenosøen. Et flot syn.

5. etape gik fra Trasimenosøen til en lille køn bjergby ved navn Peglio. Dagens tur indeholdt en del stigninger, hvor den stejleste er på 17 % over ca. 600 m. Her var farten ikke høj og man tænkte flere gange, skal jeg gå op eller hvad, men blev dog på cyklen med en fart på ca. 6 km i timen. Efterfølgende kommer der en række kedelige knolde med store stigninger, dog ikke så lange.

Før vores hotel slutter vi af med en stigning på 2 km og da jeg følte jeg den dag havde gode ben trækker jeg fra de øvrige og får et forspring på ca. 100 m. Jeg ville først op til hotellet og den kolde øl som ventede hver dag. Jeg nåede den kolde øl, men desværre som den sidste. Stigningen var lidt for hård, men man skal jo prøve.

6. og sidste etape gik fra Peglio og til Igea Marina/Rimini. Frokosten blev indtaget i lilleputstaten San Marino, hvorfra vi havde den flotteste udsigt mod Adriaterhavet.

Herfra gik det ned af bakke og dejlig flad vej ud mod havet. Her blev der kørt ræs så det var bare om, at stramme ballerne.

Når man så ankommer til det sidste hotel og cykelturen dermed er slut kommer der en dejlig befriende tanke i ens hoved; du klarede turen uden uheld og stadig med gode ben i behold. Og så var der lige tid til en kold øl på terrassen eller 2 for nu skulle vi jo ikke cykle mere.

Lidt facts:
Kørte km:700
Højde meter:8400
Kørsel på stigninger:60 km
+ det løse indimellem

Pris:6300 kr.
+ det løse til drikkevarer og frokost

Godt på turen:

Hotellerne, maden, vejret og naturligvis det gode kammeratskab undervejs.

Skidt på turen:

Mange dårlige veje, samt den lange bustur frem og tilbage ( man kan for egen regning flyve hjem og så hente bagage og cykel i Greve når bussen dagen efter ankommer.)

Gear som blev benyttet undervejs:38 x 27

Kan turen anbefales: 100 % ( som andre Dan Frost ture forøvrigt kan )

Som slutbemærkning vil jeg blot ønske, at der var andre i klubben som kunne have lyst til at tage med på en lignende tur engang i fremtiden.

Med sportslig hilsen
Ole Stenbæk

PS: I må gerne kontakte mig for yderligere oplysninger.
59 51 11 17 eller ole.stenbaek@email.dk