MTB Løvfaldstur 2014
 
Af Marcus Bønlykke
 
Søndag den 2/11-2014 kl. 9:00 blev KCC´s årlige løvfaldstur afholdt. Ved Fri Bikeshop var 29 friske personer vel mødt i godt humør, og klar til at give den gas i det dejlige efterårsvejr. Vejret var tørt og overskyet men holdt en god temperatur på omkring de 15 grader. Efter et holdfoto blev starten skudt af, til en tur på der skulle vise sig at blive rigtig god! Kaptajn Fritz Eriksen og hjælperytter Michael Jørgensen førte an på ruten som gik rundt i Kalundborg til Spangsbro, Asmindrup, Kaldred, Lyngen, Eskebjerg, Bregningebakken, Bjergsted, Svebølle og tilbage til Kalundborg, selvfølgelig med en masse ”alternative” spor/stier. På lyngen blev der kørt lidt ræs langs strandkanten, hvilket var meget udfordrende grundet det til tider bløde sand. Ved kirken i Bjergsted gjorde vi et lille pitstop hvor der blev tanket dunke og suget lidt energi til hjemturen. Under turen var humøret højt og der blev hygget og pjattet samtidig med at der til tider blev givet rigtig god gas på cyklen. Vi undgik de store uheld på turen. Ingen styrtede eller fik større mekanisk skade end det kunne repareres under turen. Alt i alt blev det til omkring de 70 km. Alt efter hvor man sluttede sin tur.
Vi takker meget for en super god og hyggelig dag på cyklen.