Af Mikkel Pagh
Jeg sluttede sidste års Marmotte-historie med at skrive at jeg var klar igen i 2011, forhåbentlig sammen med flere KCC'ere. Det må man sige lykkedes, i og med at 11 KCC-ryttere deltog i dettte års La Marmotte.
3 af dem var i Frankrig på egen hånd, vi andre 8 havde valgt at tage derned og bo i 2 mobilhomes, på campingpladser i samme flække hvor jeg boede sidste år, og med få km til Bourg d'Oisans hvor løbet starter.
Lorentsen, Truelsen, Jan Maler samt undertegnede lettede allerede mandag aften, og vi ankom til Rochetaillee tirsdag ved 15-tiden efter lidt udfordringer undervejs, og fordelte os på værelserne i et fint mobilhome. Herefter kørte Maleren og jeg til Bourg for at handle ind.
Trods træthed hos alle, samt mine gode argumenter for en lille lur, var der ingen kære mor og vi skulle på cyklerne. Turen gik via Allemond op til Villard Reculas, videre ad vejen som ender mellem sving 6 og 7 på Alpe d'Huez, og til sidst de ca. 10 km ned af Alpen og hjem. Det blev vist til 36 km ialt. Vi sluttede dagen af med en god gang pasta og et par glas rødvin.
Onsdag formiddag tog vi den flotte opkørsel mod Col du Galibier via Col du Lautaret. Fra Bourg er der ca. 38 km til Lautaret, med en stigning på 1300 højdemeter. På Lautaret valgte jeg at spare på kræfterne og fik mig en cola, mens de andre fortsatte de sidste 8 km til Galibier i 2646 meters højde. Derpå nød vi den dejlige nedkørsel og holdt ind i La Grave hvor vi fik en gang pasta til frokost. Så ville Jan og Henrik op til Deux Alpes, men det gad vi andre ikke, da vi havde planer om kaffe og is i Bourg. Vi nåede dog at påbegynde en opstigning til Auris en Oisans, inden vi fortrød da vi var lidt usikre på hvor mange højdemeter der var. Denne tur skal dog prøves næste gang, da man kører på bjergsiden med udsigt over dalen. Efter henholdsvis bjerg og is mødtes vi igen på det flade stykke hjem mod campingpladsen, så det var fint timet. Jeg rundede 98 km denne dag.
Klokken var nu blevet henad 17, og kort efter ankom René, Niels Roer, Jørgensen og Stig til deres mobilhome få hundrede meter fra vores.
Da de var på plads, samledes vi alle hos os til en gang grillmad med en god rødvin til, og stemingen fejlede bestemt ikke noget, selvom de nytilkomne brummede lidt over at komme fra 30° og sol derhjemme til 15° og blæsevejr i Sydfrankrig. Det gik jo med et par ekstra lag tøj..
Vi aftalte at mødes klokken 10 torsdag for at køre tidskørsel på Alpe d'Huez. Om formiddagen er temperaturen bedst til den slags, og opstigningen blev klaret på tider fra 54 minutter til 1 t og 12 minutter. På toppen en kold cola, fællesfoto og så i fuld fart ned til Bourg og en gang pasta. Med proppede maver var der så en (jeg vil ikke nævne nogen navne, men det kunne godt være Lorentsen..) der fik den tåbelige ide at tage opkørslen til Villard-Reymond på massivet overfor Alpe d'Huez. 15 km hård stigning på en smal og meget krøllet vej, der skulle ende med en flot udsigt til Alpen. Det lykkedes godt nok ikke at finde udsigten, men det var en sjov tur stort set uden trafik, til forskel fra de andre bjerge vi kørte på. Efter denne opkørsel blev René endog meget interesseret i at få lidt flere tænder bagpå. Han var klar til straks at køre tilbage til cykelbutikken i byen, men vi endte dog med at sætte kurs mod det der nu vil være et fast indslag på alle fremtidige KCC Marmotte-ture.
TV2 sendte nemlig for et par år siden et dokumentarprogram om La Marmotte, hvori man ser 5 danske deltagere springe i vandet fra en bro. Lorentsen og jeg havde derfor nærstuderet Google Earth, og fundet broen på østsiden af Barrage du Verney, og da en rigtig KCC'er ikke står tilbage for noget, skulle vi da også hoppe i herfra. Der var godt nok længere ned end forventet, og også temmelig koldt, men vi kom da i allesammen og det var rart at få kølet benene ned, nu hvor temperaturen havde rundet 35°.
Dagens tur blev på 80 km.
Lidt senere torsdag skulle vi alle op til Alpe d'Huez by og hente løbsnummer og chip, og se målområdet med udstillingerne. Det hastede dog med at komme ned igen til Bourg, da René stadig var i selvsving omkring en større kassette, så han foretog historiens nok hurtigste tur ned af Alpen i en standard Peugeot 407. Han fik hvad han skulle bruge...faldt igen helt til ro og så lykkedes det minsandten at finde endnu en tallerken pasta.
Fredag ville Michael, Rene og Niels på Alpe d'Huez på fotosafari, mens vi andre trillede lidt over 40 km, blandt andet forbi broen hvor vi var i vandet igen. Vi mødtes i Bourg hvor Michael viste sit veludviklede shopping-gen, da cykelforretningen havde et flot udvalg af retro-polo-cykeltrøjer.
Vi andre bestilte frokost der aldrig kom, og da tjeneren for anden gang kom for at høre hvad vi ville have, 40 minutter efter vi rent faktisk havde bestilt, opgav vi og fandt et andet sted.
Tilbage på campingpladsen blev der nullet cykler, og om aftenen var der energirigtigt fælles pastaparty, og så skulle vi udfylde kuponer til Truelsens smart udtænkte konkurrence, som gik ud på at gætte hinandens tider i La Marmotte. Alle lagde en 50'er, og den der gættede færrest minutter forbi samlet, løb med pengene.
Der var straks dømt pokeransigt, og der var tydeligvis flere parametre der skulle overvejes for hver tid der blev skrevet.
Lørdag - løbsdagen - var vi tidligt oppe for at fylde depoterne. Trods livlig aktivitet var der stille på campingpladsen, og vi fik klaret det der nu skal klares, før man skal i sadlen i timevis. Vi havde alle fået en starttid der hed 7.50, og mødtes derfor 6.45 for at rulle de 7 km ind til Bourg, mens vi så de første 2000 deltagere starte ud af byen, Det var kun 8° på dette tidspunkt, da solen lige skal op over bjergene før den varmer.
Det lykkedes for Michael, Jan, Henrik og René at komme med bagerst i starten kl. 7.30, og her tog fanden ved René der først skød raketten af, hvorefter Jan overtog op af den lille stigning ved Barrage du Verney og det resulterede i at Jørgensen blev afleveret forrest i feltet da den første opstigning til Glandon begyndte. Een gang cykelrytter...altid cykelrytter..
Vi andre stod troligt og småfrøs indtil vi rullede over måtten klokken 8, og fulgtes indtil første stigning. Herfra kørte alle deres eget løb.
Trods en frisk vind var det perfekte forhold, og mange gange bedre end sidste års hedebølge. Michael var som forventet først i mål i tiden 7:12, som nr. 161 overall blandt 6232 fuldførende, og nr. 34 i hans aldersklasse. Til sammenligning var vinderen - som nok er lige på kanten af prof-niveau - 5 timer og 55 minutter om de 175 km og 5000 højdemeter. De øvrige KCC-tider var;
Rune Skov 7:46
Jan Lorentsen 7:48
René Nielsen 7:59
Henrik Truelsen 8:11
Niels Roer 9:25
Stig Falster 9:51
Jan Jensen 9:51
Mikkel Pagh 10:20
Orla Voss 11.28
John Madsen Muligvis udgået...?
Tilbage på campingpladsen blev der snakket løb og evalueret, og sjældent har en kold kronenburger smagt bedre.
Kl. 20 var der bestilt bord på campingpladsens restaurant, hvor menuen stod på burgere og pizza.
Bagefter var det tid til at afsløre vinderen af vores konkurrence. Det blev René, som kun skød 85 minutter forbi sammenlagt, men han siger jo også at man skal kende sine modstandere..
I den anden ende...ikke at vi skal træde i det...så cykler Jørgensen betydeligt bedre end han gætter køretider...men han havde da ihvertfald høje tanker om os allesammen med de 4 timer og 23 minutter han ramte forkert...
Søndag morgen lidt i 9 lettede vi mod Danmark, og efter at vi havde lugtet til svedige rockere og spist menuer på en Burger King syd for Karlsruhe, vinkede vi farvel til rejsekammeraterne, og alle var hjemme først på natten.
Alt i alt en kanon tur, og herfra en stor tak til rejsekammeraterne for en uforglemmelig tur og godt selskab.
Jeg kan som sidst kun anbefale at man deltager i La Marmotte, hvis man har lyst til at prøve sig selv af i krævende og berømte omgivelser. Det er der mange danskere der har... der gik rygter om 900 danske deltagere i årets løb.
